FileZilla på en Chromebook

Jeg valgte som mange andre at købe en Chromebook for at undgå Windows og samtidig få en billig bærbar med lang batterilevetid. Desværre kommer Chromebooks også med nogle ulemper, her specielt at mange programmer man er vandt til ikke virker til Chromebooks / Linux.

Et program jeg har haft behov for på min Chromebook er FileZilla, som er en FTP klient jeg benytter i mit daglige arbejde, den undersøtter følgende protokoller Undersøtter: FTP, FTP over SSL / TLS (FTPS) og SSH File Transfer Protocol (SFTP).

Jeg kunne ikke finde en løsning til at installere og bruge det på min Chromebook for at kunne arbejde på Chromebook’en og derfor endte jeg med løsningen CodeAnywhere, der er en web IDE og FTP klient der gør det muligt at arbejde alle steder fra, så længe der er en internet forbindelse.

Løsningen har jeg nu fundet og deler den derfor med dig.

Før du går i gang skal du have aktiveret udvikler tilstand for at kunne bruge Linux funktionerne. Der er en guide her til at gøre dette: https://support.google.com/chromebook/answer/9145439?hl=en

Trin for trin for at få FileZilla på en Chromebook

  • Åben Linux terminalen ved at åbne menuen (bunden i venstre hjørne) og skriv “Terminal”. Når terminalen er åbnet skal du vælge din installation, den hedder formentlig bare “penguin”.
  • Du bør nu se en terminal hvor du kan indtaste kommandoer. Indtast komandoen sudo apt-get update og vent på opdateringen er færdig.
  • Kør komandoen sudo apt-get install filezilla og afvent installation bliver færdig. Du skal måske acceptere at den installere ved at skriv Y i terminalen.
  • Hvis alt gik som det skulle, så vil du nu kunne gå ned i menuen igen og skrive FileZilla og kunne åbne den.

Du har nu FileZilla på din Chromebook, men du vil formentlig opleve et problem.

Ulemper ved FileZilla på Chromebook

FileZilla på din Chromebook virker næsten perfekt. Der er er dog en meget irrierende ting der ikke virker korrekt for de fleste og det er at man ikke kan logge ind på en FTP server og redigere filerne som normalt, uden at skulle ind i Linux delen og tilknytte alle filer til et program på Linux til at redigere filerne… Årsagen er at FileZilla forøger at åbne filerne på Linux, hvor du formentlig ikke har et program til at redigere dem. Så derfor skal du have et, så filerne kan redigeres.

Hvis du ikke har det bliver du nød til at downloade filerne og redigere dem på Chrome OS og flytte dem tilbage til Linux.

Se her hvordan du installere Visual Studio Code på en ChromeBook så du kan tilknytte filerne i FileZilla og derved undgå dette problem.

close

Få mine tips direkte i din indbakke

Tilmeld dig for at modtage mit nyhedsbrev og hold dig opdateret med det nyeste herfra.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv en kommentar