//Ophavsretskrænkelse – Sådan beviser du din ophavsret

Ophavsretskrænkelse – Sådan beviser du din ophavsret

Kopiering af tekster, billeder, illustrationer, videoer mm bliver et større og større problem online, hvilket du skal være meget opmærksom på, hvis du bruge store ressourcer på at skabe godt indhold til din hjemmeside eller webshop.

For det er nemt at kopierer, hvorimod det kan være dyrt, eller tage meget tid, hvis man skal skabe godt indhold, som både er unikt og brugbart.

Ophavsretsloven foreskriver desuden, at det er dig som ophavsmand, som har bevisbyrden, såfremt sagen om krænkelsen af din ophavsret ender i retten. Derfor skal du sørge for at sikre dig, at du har beviserne i orden, det vil gøre hele håndteringen af sagen meget lettere.
Men hvordan gør du så dette? Det vil vi gennemgå i denne artikel.

Hvad er et værk?

Før du kan have ophavsret til et foto, billede, illustration, tekst, video eller andet, er det et krav, at værket har såkaldt værkshøjde. Dvs det er unikt, og der er sket en bearbejdningsproces, som gør, at skaberen har ene ret til værket.

Ved fotos, billeder og videoer er dette nærmest altid tilfældet, da de viser et motiv, som ophavsmanden ønsker det.
Illustrationer er ligeledes næsten altid beskyttet, med mindre du begynder at bruge elementer fra andre illustrationer eller nettet, så kan der opstå en situation, hvor du ikke har eneret.

Tekster derimod er ikke altid beskyttet af ophavsretsloven, da teksten skal være af en vis længde, ligesom den skal være unik. Hvis det ikke var sådan, ville vi jo ikke kunne skrive eller snakke sammen, hvis nogen havde ophavsret på selv simple sætninger eller afsnit.

Derfor skal der ske en vurdering fra tekst til tekst, men det er især længden, som spiller en afgørende rolle.

Læs mere om værkshøjde her.

Sådan dokumenterer du, at du er ophavsmanden

Som skrevet tidligere, er det dig som ophavsmand, som har bevisbyrden for, at du har skabt værket.

Derfor kan det være en god ide, at lave et par forskellige tiltag, som gør denne proces meget lettere. Især i disse digitale tider, hvor f.eks et billede hurtigt kan ligge på flere tusinde hjemmesider.

Og her vil der kunne bruges meget tid på at diskutere, hvem der er ophavsmanden, hvis du ikke har lavet et par smarte ting fra starten af.

Den klassiske dokumentation

Der er et par klassiske måder, hvorpå du kan bevise, at du er ophavsmanden til et værk, i hvert fald hvis det er et digitalt produkt.

Alle tager udgangspunkt i måden, hvorpå værket blev skabt.

Fotos og billeder – Man kan hente Exif-data ud af billedet, som beviser, hvornår billedet er taget, med hvilket kamera, med hvilke indstillinger, hvilke dimensioner og størrelse billedet har mm. Heraf fremgår alle data omkring billedet.
Det kræver originalbilledet, hvis man vil kunne se alle data, og dermed kan det bevises, at man er i besiddelse af originalen.

Tekster – Hvis du skriver i word eller direkte i WordPress, kan du dokumentere hele processen med at skrive teksten, hvor du gemmer den osv.
Især Word eller andre tekstprogrammer er gode, fordi de viser hele processen, datoer, tidspunkter mm. Det skal dog bemærkes, at disse kan manipuleres, såfremt man ønsker dette, og derfor er de ikke 100% valide.

Video – Her kan du dokumentere, at du f.eks har de originale klip, hvis de er optaget med dit kamera eller telefon, især hvis den færdige video er sammenklippet af mange små klip.
Er det filmet i et take, kan du bevise, at du har filmet den med kameraet eller din smartphone.

Men der findes et par måder, hvorpå du kan lave en dokumentation, som er 100% valid, og som ikke kan manipuleres. Og det er faktisk super simpelt!

Den 100% sikre dokumentation

Hvis du er lidt smart, laver du ekstern dokumentation, selvfølgelig dokumentation, som virker, og som ikke kan manipuleres.

Herunder er et par måder, hvorpå du kan gøre dette. Nemt, hurtigt og effektivt!

Dropbox – Tager du billeder eller film, kan du med fordel gemme disse i en dropbox. Det smarte ved Dropbox er, at de registrerer, hvornår billederne eller filmene er oploadet, og du kan hente data direkte ud på et specifikt værk.
Lægger du originaler op før de publiceres, kan du dokumentere, at de lå i din Dropbox, før de kom online.
Det samme med Exif-data, som Dropbox ligeledes kan vise.

Gmail eller Hotmail – De to mailtjenester er oplagte, hvis du skriver tekster. Enten i tekstprogrammer som Word, eller hvis du skriver det direkte ind i din webshop eller hjemmeside.
Opret en mail, som du kun bruger til dette formål!
Ved at sende Word dokumentet til dig selv, eller sende teksten til dig selv, kan du dokumentere, at du har teksten i din mail, før den er blevet publiceret online, og dermed at du er ophavsmanden. Det er især godt med Word, hvor hele skriveprocessen kan trækkes ud inkl dato og data.

Archive.org – Når du har lagt en tekst, billede eller andet online på din hjemmeside eller webshop, gemmer du linket i Archive.org, som er en internettidsmaskine. Dermed kan du via eksterne links dokumentere, at værkerne lå på din hjemmeside på en given dato.
Bakkes dette op af ovenstående, hvor du har gjort disse inden, kan du let bevise, at du er ophavsmanden.

Ovenstående kræver, at du bruger lidt tid, men det er 100% tiden værd, hvis du en dag pludselig er ude for, at nogen kopierer og stjæler dine værker. Så har du gjort hele dokumentationen super let!

By |2019-08-26T20:10:59+00:00august 26th, 2019|Ophavsret|0 Comments

About the Author:

Ovenstående artikel er skrevet af Morten Kristensen fra Not Allowed – et firma der har specialiseret sig i håndtering af sager med ophavsretskrænkelser.

Leave A Comment