Pladsmangel på din pc – Tip til at finde problemet

Pladsmangel på din pc – Tip til at finde problemet

Der er nok ikke noget mere irriterende end at Adobe Photoshop siger “Could not initialize Photoshop because the scratch disks are full.” og du derved ikke kan arbejde, eller du ikke kan gemme en fil fra nettet du skal bruge. Du har ikke tid til at sidde og rode efter filer du kan slette og finde løsninger. Så her får du nogle af mine tips til hvordan du nemt og hurtigt kan rydde en masse plads på din PC (Windows) uden at skulle sidde hele dagen og lede.

Program du kan bruge til pladsmangel på Windows

WinDirStat

WinDirstat er det program jeg går til først når jeg skal rydde plads på min pc. Selvom jeg har ret godt styr på hvor mine filer ligger og hvad der fylder, så er det her værktøj simpelthen bare det bedste.

Ved opstart af WinDirStat kan du vælge det drev eller mappe du ønsker at skanne. Når programmet har skannet det valgte vil du får 3 vinduer / faner du kan gå igennem.

I toppen til venstre ser du indholdet af det drev du valgte at skanne i mapper / filer.  Her kan du se i procent hvor meget en specifik mappe fylder og gå ind i undermapper for at se mere specifikt hvad det er der fylder i netop denne mappe. Det er den måde jeg gør når jeg bruger værktøjet, simpelthen se hvad der fylder og vurderer derefter om det er noget der kan fjernes (evetuelt backup først).

I vinduet til højre ser du fil typerne der er på din pc, den finder jeg ikke så brugbart, da det i de fleste tilføje er lygegyldigt hvilken filtype det er der fylder, men dit behov kan måske være anderledes.

Vinduet i bunden er en oversigt over mapperne, farvekodet så du kan se store filer i samme farve med ramme. Hvis du klikker på en af de stor blokke du sikkert også har efter en skanning, så vil du se at den selv finder den specifikke mappe den fil ligger i. Men igen det er måske ikke den mest effektive metode at finde filerne på.

Filer du ikke må slette:

Der er mange filer du ikke må slette når du bruger programmet WinDirStat og det kan være sværet at vide hvilke, men har du spørgsmål omkring netop det, så smid en kommentar så ser jeg gerne på om den kan slettes. Helt grundlæggende skal du dog ikke slette filerne der ligger i mappen: Windows. Oftest er det kun filer i mapperne: C:\users\ eller C:\Program files man sletter (C:\ hvis det valgte drev er C:\), da filerne i de placeringen formentlig er lavet af dig ved brug af pcen.

WinDirStat kan hentes helt gratis her: https://windirstat.net/

Pladsmangel på Mac eller Linux

Hvis du har behov for et program til Linux, kan du prøve kDirStat her: http://kdirstat.sourceforge.net/ eller ved at bruge komandoen: apt-get install kdirstat / apt-get install k4dirstat alt efter hvilken distribution af Linux du benytter.

For Mac brugere er programmet DIsk Inventory X eller GrandPerspecive de programmer jeg har set nævnt flere gange, så prøv at se på dem.

Andre hurtige metoder til at få mere plads

Hvis du åbner en mappe på Windows 10, vil du ude i venstre side formentlig se en række mapper som “Skrivebord”, “Øverførsler”, “Dokumenter” og “Billeder”. Gå igennem de mapper som det første, det er nemlig her langt de fleste filer du laver selv (ved downloads eller ved at gemme i programmer) vil placere sig og det er derfor det nemmeste sted at finde et par GB ekstra plads. Hvis du ikke aktivt sletter filer heri, så vil der ligge en del filer hos de fleste.

Papirkurven bør du også rydde en gang imellem, det giver dog ikke plads på pcen.

 

close

Få mine tips direkte i din indbakke

Tilmeld dig for at modtage mit nyhedsbrev og hold dig opdateret med det nyeste herfra.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv en kommentar